gruppen2-hvid

Ledige stillinger

Lærlinge Værksted Reservedele

Lærlinge – Lastvognsmekaniker og reservedel – HE Jørgensen A/S

Vil du skrue på lastvogne, trailere og vans? Eller brænder du for reservedel/eftermarked? Kunne du tænke dig at blive en del af holdet i nok et af Danmarks bedste værksteder for lastvogne?

Så har du nu chancen for at blive lærling hos os!

HE Jørgensen er MAN Center for både Syd- og Vestsjælland, samt øerne. 

Vi mange andre mærker igennem værkstedet så du får lov at skrue på meget forskelligt materiel. Som reservedelslærling får du fingrene nede i lagret med alle stumperne.

Værkstedet, som ligger i Dalby ved Haslev, består af 41 lærlinge, mekanikere og værkførere. Så du bliver en del af et meget stort hold med mange forskellige kompetencer, som du kan opsnappe undervejs.

Om Stillingen

Du kommer i lære som lastvognsmontør, efterfulgt af en læretid som lastvognsmekaniker. Samlet set tager uddannelsen 4 ½ år inkl. grundforløb.

Hos os vil du få en meget bred uddannelse og viden omkring reparation og servicearbejder på lastvogne. Du vil desuden kunne specialisere dig indenfor el-arbejde, hydraulik og karosseri arbejde, hvis vi synes det er fornuftigt for dig og os.

Vedr. reservedele, så bliver du udlært indenfor lager og logistik, først som lagermedhjælper og derefter som Lageroperatør. Det tager 3 ½ år inkl. grundforløb.

Har du gennemført anden uddannelse aftaler vi nærmere med skolen om du eventuelt kan få overført merit. Vi deler uddannelsen op i to dele, så vi fra begge sider kan se om det er noget for dig og os at gennemføre hele uddannelsen.

Din uddannelse består både af skoleperioder på nærmeste tekniske skole og mesterlære hos os.

Om dig

Du har afsluttet 9. /10. klasses afgangsprøve og gerne afsluttet relevant grundforløb på teknisk skole. Det er en fordel hvis du har kørekort til personbil og meget gerne lastbil.

Du er i øvrigt:

  • Mødestabil
  • Serviceorienteret
  • Engageret
  • Læringsparat
  • God til at samarbejde
  • I stand til at bevare overblikket – også når der er travlt
  • Professionel
  • Ansvarsbevidst 
  • Fleksibel 

Du skal have lyst til at arbejde i et anderledes miljø, hvor tonen er uhøjtidelig og ligefrem.

Vi tilbyder

En elev/lærlingeplads, som få andre kan tilbyde. Under uddannelsen kommer du rundt i mange dele af værkstedet og du har altid dygtige og professionelle kollegaer omkring dig. Frihed under ansvar i et uformelt arbejdsmiljø.  Attraktive personalegoder.

HEJ Koncernen

HEJ Koncernen består af en lang række selskaber, herunder HE Jørgensen A/S (MAN), Nyscan Trucks A/S (DAF), Nyscan A/S (Servicepartner SCANIA) REA Erhvervsbiler A/S (IVECO) og Slagelse Erhvervs Opbyg A/S. Vi beskæftiger os hovedsageligt med salg og servicering af lastbiler, varevogne og trailere, samt salg af eget trailermærke HK Tipper. 

Vi tæller i dag mere end 220 medarbejdere for delt på vores 10 afdelinger på Sjælland.  

Se mere på vores hjemmeside https://hej.as

Ansøgning

Du søger om stillingen ved at sende din ansøgning til HR Chef Torsten Miland via link i annoncen. Bare rolig det skal ikke være en lang og hamrende godt skrevet ansøgning – vi søger dig, der har hænderne godt skruet på, så er det mindre afgørende om du kan skrive en god ansøgning 

Har du spørgsmål inden du sender din ansøgning og dit cv er du velkommen til at ringe til Torsten på 41 41 42 42.

Vi interviewer og ansætter løbende.

 

 

Søg stillingen her