Danske Hoteller - Salgschef

Location
Not specified

Application due
Not specified

Publish date
23-02-2018

Danske Hoteller - Salgschef
Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
SALGSCHEF - DANSKE HOTELLER 
 
DANSKE HOTELLER (i det efterfølgende kaldet DH) er Danmarks største hotelkæde målt på antal enheder.  
 
Fra en beskeden start har DH udviklet sig fra 8 hoteller i gruppen med en samlet omsætning på 85 mio til i dag at være et selskab med 21 hoteller, en omsætning på over 225 mio og en solid egenkapital på 125 mio. DH nærmer sig at være blandt de 1.300 største virksomheder i Danmark.  
 
DH består af selvstændige driftsenheder med placering over hele Danmark udenfor større byer. Hotellerne er dermed ægte provinshoteller.  
 
Hotellerne er placeret i følgende byer: Slagelse, Næstved, Herning, Dronninglund, Thisted, Hjallerup, Ribe, Aabybro, Brønderslev, Lind, Vildbjerg, Ikast, Videbæk, Ringkøbing, Årslev, Grenå, Juelsminde, Haderslev, Nordborg, Vissenbjerg samt Menstrup.  
 
Hotellerne bærer et individuelt præg og er dermed også forskellige i både størrelser og faciliteter. På hvert hotel er ansat en daglig leder, som varetager driften og som har lokalt budgetansvar. Den daglige leder er også ansvarlig for lokal markedsføring, men ikke direkte for det overordnede salg af det enkelte hotel i en større sammenhæng.  
 
DH er organiseret i en udvalgsstruktur med et centralt ledelsesudvalg og nogle fagudvalg: Driftsudvalg, Indkøbsudvalg, Personaleudvalg, IT-udvalg samt Salgsudvalget.  
 
Den nye salgschef får plads i både driftsudvalget og slevfølgelig salgsudvalget, hvor man bliver formand.  
 
I forbindelse med et øget fokus på konkretiserede salgsindsatser for hele koncernen søges nu i en nyoprettet stilling en forretningsorienteret salgschef, der vil løfte området til det næste niveau.  
 
Du vil i rollen referere direkte til selskabets bestyrelsesformand Erik S. Falck. Geografisk vil du til daglig have kontor på Hotel Hjallerup Kro i Jylland, men da rollen er meget integreret med hele organisationen vil du i meget stort omfang være ude lokalt på hvert enkelt hotel, så et stort antal kilometer på landevejene afskrækker dig på ingen måde.  
 
Sideskift  
Selve rollen  
 
Rollen er nyoprettet og består overordnet i at vedligeholde og udvikle salgsstrategien for hele koncernen, og samtidig være hands-on og direkte involveret idet konkrete salgsarbejde på hvert hotel.  
 
Da du dermed skal være både overordnet tænkende og direkte involveret kræver rollen en stor salgsmæssig erfaring og evne til at gebærde sig med mange forskellige typer af mennesker.  
 
De primære arbejdsopgaver bliver:  
 
Understøttelse af den samlede salgsindsats fra centralt hold  
Direkte ledelse af salget i koncernen  
Direkte involvering i salget på hvert enkelt hotel, herunder sparring med den daglige leder om udvikling af salget for det marked som hvert hotel befinder sig på  
Ledelse, motivation og udvikling af marketing- og salgsafdelingen på pt. 4 personer  
Sikring af at forretningsprocesserne i salgsområdet og desuden marketing- og salgsafdelingen analyseres og beskrives  
Udarbejdelse af salgsplaner på både overordnet plan og for de enkelte hoteller – i det sidste område sker det i samarbejde med hotellets daglige leder  
Forretningsudvikling i samarbejde med salgsudvalget  
Afdække markedsmæssige muligheder og præsentere dem for salgsudvalget   
Forberedelse, planlægning og opfølgning på salgsaktiviteter  
Udvikling og håndtering af tværgående salgsindsatser, herunder samarbejder med eksterne leverandører og samarbejdspartnere  
Direkte involvering i salget hos udvalgte kunder (f.eks. virksomheder, der afholder kurser, eller har brug for mødefaciliteter)  
Afholdelse af interne salgskurser samt træning af både daglige ledere og medarbejdere i salg  
Udvikling af og Involvering i messedeltagelse og andre tværgående salgsmæssige aktiviteter  
Sikre at kunder, medarbejdere og ledere i Danske Hoteller opfatter Salgschefen som en kreativ, kompetent og professional partner med stor synlighed i det daglige  
Mere om organisationen  
 
Der er tale om en organisation og en kultur, som er præget af en stor vilje til at yde en god og kompetent kundebetjening i det daglige. Der er en stor stolthed i at være en del af en af Danmarks største hotelkæder. Samtidig er der hos de fleste medarbejdere en klar vægt på servicesiden i forhold til salgssiden, således at man indimellem glemmer at der også skal spørges om gæsten vil have en bedre vin, et bedre værelse osv.  
 
Der har i de senere år været stort fokus på markedsføring således at man fx på sociale platforme, e-mailmarkedsføring osv. har opnået et professionelt niveau, mens det konkrete salgsmæssige ikke er på tilsvarende niveau – det er her du kommer ind i billedet.  
 
Det er også vigtigt at bemærke, at hvert hotel har sit eget særkende og ikke mindst har en daglig leder, der ofte har været i koncernen i mange år og som derfor ofte kender sit eget marked virkeligt godt – der er derfor også behov for at du kan sætte dig ind i de individuelle behov samtidig med at du kan udvikle nye metoder og tilgange det enkelte sted i samarbejde med den daglige leder.  
 
Kvalifikationer  
 
Din baggrund vil være et mix af følgende:  
 
Erfaring:  
 
Solid erfaring salgserfaring – gerne fra en tilsvarende rolle  
Har du erfaring med hospitality er det naturligvis et meget stort plus, men du kan også have en baggrund fra andre organisationer med mange lokationer – f.eks. dagligvarer, detailforretninger, tankstationer og lignende  
Du har erfaring med både BtB og BtC-salg  
Erfaring med digitalt salg og Social Selling er en forudsætning  
Indsigt i eller evne til at sætte sig ind i de trends der er indenfor hotelmarkedet  
Erfaring fra det danske marked for hospitality er ønskeligt  
 
 
Kompetencer og personlighed – du er/kan eller har  
 
Udadvendt  
Evne til at bevæge dig ubesværet mellem alle niveauer i organisationen og ude hos kunderne  
Strategisk tænkende  
Velformuleret i skrift og tale  
Stor empatisk evne  
Evne til at bevare hovedet koldt i stressede situationer  
Lyttende  
Systematisk og med stor evne til at bruge digitale muligheder i det daglige  
Selvstændig og proaktiv  
Ukompliceret facon  
Sideskift  
Danske Hoteller tilbyder  
 
En spændende stilling i hjertet af det salgsmæssige arbejde og med en meget bred kontaktflade. Du får direkte indflydelse på det samlede salg og kan dermed se en direkte afledt effekt i dit daglige arbejde.  
 
Lokation og rejseaktivitet  
 
Rollen er geografisk placeret i xx på hotellet, hvor de fire medarbejdere i marketing- og salgsafdelingen sidder fysisk. Som sagt forventes meget stor rejseaktivitet og du er meget glad for dit kørende kontor, hvorfra du også kan få tingene til at ske.  
 
I øvrigt  
Der forventes en pletfri straffeattest og naturligvis kørekort. Du har ingen klip i kortet, hverken direkte eller i overført betydning.  
 
Kontakt  
 
AIMS International Danmark er ansvarlig for at finde kandidater til denne rolle. Din kontakt er:  
 
Headhunter / Direktør  
Torsten Miland  
Tel. +45 41 41 42 42  
E-mail: torsten.miland@aimsinternational.com   
 
 
Enhver kontakt behandles naturligvis fortroligt. Undervejs i processen vil vi anvende personlighedstest såvel som face-to-face interviews og referencetagning. Samtaler vil ske løbende og vi fortsætter processen til vi har fundet den rette kandidat, men standser også forløbet så snart det er sket.  
 
Du kan læse mere om Danske Hoteller her: https://www.danske-hoteller.dk  
 
 



Thomas Henriksen




Would you like more information on what happens to your application?
Read more about the process on the Send CV page.